Farvemixeren

 

 

Subtraktiv farveblanding

Subtraktiv farveblandingNår farverne dannes på skærmen, sker det ved additiv farveblanding af de tre primærfarver og når alle er slukket er skærmen sort. Det forholder sig derimod anderledes, når man bruger farver på papir. Her er udgangspunktet et hvidt stykke papir, dvs. et stykke papir som reflekterer alt det lys der rammer papiret.
Når man kommer farve på papiret tilbageholder farvestoffet den komplementære farve til den man ser.
Et gult farvestof tilbageholder blåt lys.
Blander man gult og blåt farvestof, tilbageholdes alt lys, og den resulterende farve er sort. Hvis der er tale om en lys gul og blå nuance, får man dog grønt eller brunt ved blanding af gult og blåt.
Det kan der eksperimenteres ved hjælp af modulerne om subtraktiv farveblanding og subtraktiv blanding af to farver, hvor computeren simulerer subtraktiv blanding på skærmen. De farver, der blandes, er cyan, magenta og gul, som er komplementærfarverne til primærfarverne rød, grøn og blå. Det er også de farver, der sammen med sort, anvendes ved farvetryk og i farveprintere.
Sideløbende med brug af disse moduler, kan eleverne arbejde med farvede filtre på OH-projektor, farveblyanter og sprittusser og eventuelt chromatografi.