Farvesansen

Øjet er ikke lige følsomt for alle bølgelængder. Ved dagsyn er øjet mest følsom ved 555 nm (gulgrønt), som det kan ses på kurven, der viser det normale øjes relative følsomhed som en funktion af lysets bølgelængde.
I svagt lys rykkes følsomhedskurven ned mod det blå område og følsomheden er da størst ved ca. 507 nm, da lyset nu hovedsageligt registreres af øjets stave.

Når øjet kan registrere forskellige farver, skyldes det, at der er tre forskellige typer tappe, som har deres relative største følsomhed for forskellige bølgelængder.
Tappene er mest følsom for hver deres primærfarve rød, grøn og blå. Man taler derfor om R-, G- og B-tappe. På kurven ses de tre typer tappes relative følsomhed.
R-tappene har deres største følsomhed ved ca. 575 nm, G-tappene har deres største følsomhed ved ca. 540 nm og B-tappene har deres største følsomhed ved ca. 470 nm.

De tre typer tappe er ikke lige følsomme i forhold til hinanden. Hvis der tages hensyn til den indbyrdes forskel kommer fordelingskurverne til at se ud som her, hvor følsomhedskurven for det normale dagsyn indtegnet, så sammenhængen mellem kurverne kan ses.
R-, G- og B-tappene er blandet mellem hinanden. Når vi ser på en bestemt farve påvirkes tappene i et område. Farven kodes derfor til tre signaler, som hjernen adderer og oversætter til et bestemt farveindtryk.
Hvis vi f.eks. ser en blå farve er det stort set kun de blåfølsomme B-tappe der påvirkes.
Alle farver påvirker R-, G- og B-tappene i en bestemt kombination som afkodes af hjernen, og giver os en oplevelse af de enkelte farver.
Når vi ser på hvidt lys påvirkes alle tre typer tappe lige kraftigt.